Et godt indeklima er enormt vigtigt for vores helbred og generelle trivsel. Dårligt indeklima kan lede til hovedpine, kvalme og dårlig søvn, som går ud over vores velvære. Heldigvis findes der flere måder, hvorpå du nemt kan opnå et bedre indeklima.
Læs med her og find ud af, hvordan du kan opnå et bedre indeklima både i hjemmet og på kontoret.
Et indeklima betegner det fysiske miljø, vi har indendørs. Hertil kan faktorer såsom temperatur, lys og kvaliteten af den luft, der er i rummet, have en indflydelse på, om der er tale om et dårligt eller sundt indeklima. Indeklima er ej at forveksle med f.eks. et klimaaftryk, som handler om at se på hvilke klimamæssige spor, der efterlades. Er du interesseret i klimaaftryk, kan du f.eks. tage et kig på Climaider, som kan hjælpe dig med at udregne dit eget klimaaftryk.
Som nævnt kan der være tale om både et dårligt og et godt indeklima. Det er vigtigt, at vi befinder os i et godt indeklima – særligt når nu vi tilbringer så meget tid indendørs både i hjemmet og på arbejdet. Indeklimaet har nemlig en direkte effekt på vores helbred og vores generelle trivsel.
Når der er tale om et dårligt indeklima, så vil det sige, at skadelige partikler og støv blandes sammen og skaber en dårlig luft i rummet, som vi ender med at indeånde i op til flere timer i døgnet. Disse skadelige partikler kan komme fra eksempelvis nye møbler, maling, rengøringsmidler, stearinlys, hår fra kæledyr eller fugt i væggene.
Særligt fugt i væggene kan være rigtig farligt, da det kan give husstøvmider og skimmelsvamp, som er utroligt usundt at indånde. Fugt og skimmelsvamp kan føre til irritation i både øjne, næse og øvre luftveje. Det kan ligeledes forværre symptomer hos personer med astma.
Et dårligt indeklima kan vise sig på mange måder, og det varierer fra person til person, hvilke symptomer der viser sig. De mest typiske symptomer på dårligt indeklima viser sig som:
Symptomerne varierer som sagt fra person til person. Konsekvenserne af et dårligt indeklima kan i værste tilfælde gå meget ud over ens helbred, velvære og koncentrationsevne i en sådan grad, at man ikke er i stand til at arbejde.
Det er derfor enormt vigtigt, at man sørger for at have en sundt indeklima.
Der findes en række tiltag, der kan skabe et bedre indeklima. Det er heldigvis nemt og ligetil, og det behøver ikke at koste dig meget i hverken tid eller økonomi. Læs med her og find ud af, hvordan du skaber et bedre indeklima:
Det første, du kan gøre for at få et bedre indeklima, er at få luftet ordentligt ud. Dette gør du ved at lade dine vinduer stå åbne i 5-10 min. ad gangen og helst 2-3 gange om dagen.
Hvis det drejer sig om hjemmet, kan du prøve at gøre det til en vane at åbne vinduerne, når du står op om morgenen, og igen om aftenen når du kommer hjem fra arbejde.
På et kontor bør du også åbne vinduerne som det første, når I møder ind om morgenen, evt. under frokosten og igen, inden I tager hjem.
Det er også fordelagtigt at åbne vinduerne, når du er i bad eller laver mad, da du derved får luftet ud for både damp og mados. Mados kan nemlig indeholde en række skadelige forbrændingspartikler, der er usunde at indånde. Dette bringer os til det næste punkt:
Når du laver mad, bør du altid tænde for emhætten, hvis du ejer en. Forbrændingspartiklerne i mados kan nemlig hurtigt brede sig ud i hele hjemmet. Særligt madlavning, der involverer bagning, kogning og stegning, kan skabe et meget dårligt indeklima.
Du bør desuden lukke dørene til soveværelser, stue mv. mens du laver mad, så madosen ikke sætter sig i dine møbler. Derudover bør du lade emhætten stå tændt i ca. 10 min. efter, at du har lavet mad.
Hvis boligen eller kontoret er ordentligt opvarmet, er det en god idé at holde luftfugtigheden nede. Jo lavere rumtemperaturen er, desto større er risikoen for, at fugten fra indeluften sætter sig som kondens på indersiden af væggen. Dette kan få luftfugtigheden til at stige, og dermed øge risikoen for at danne blandt andet skimmelsvamp.
Derfor bør du holde en stabil og lun temperatur indenfor i alle rum. Dette reguleres som regel via radiatorer eller gulvvarme.
Du bør som udgangspunkt ikke hænge dit våde vasketøj op indendørs, da det vil øge luftfugtigheden. I stedet anbefales det, at du hænger tøjet op udenfor. Hvis det er sommer, vil det også tørre hurtigt, og samtidig sparer du miljøet for strøm ved ikke at benytte tørretumbleren. I vintermånederne bør du dog benytte tørretumbleren.
Selvom stearinlys er enormt hyggelige, så er de dårlige for indeklimaet. Stearinlys danner nemlig små partikler, der hurtigt spreder sig til hele rummet. Disse partikler skader indeklimaet og er usunde at indånde. Derfor bør man mindske brugen af stearinlys eller overveje at benytte LED lys i stedet for.
Maling og nye møbler er også fyldt med skadelige partikler, som hurtigt spreder sig. Hvis der lige er blevet malet, eller hvis I lige har fået nye møbler i hjemmet eller kontoret, er det særligt vigtigt, at I får luftet grundigt ud i denne periode.
En ordentlig rengøring spiller en væsentlig rolle, når det kommer til at få et bedre indeklima. Som nævnt findes der mange skadelige partikler i blandt andet støv, som kan være farlige at indånde. Derfor bør der gøres rent minimum en gang om ugen og foretages en grundig hovedrengøring af hele boligen mindst én gang om året. Dette gælder ikke kun private boliger, men også særligt kontorer, hvor der befinder sig mange mennesker dagligt. Har dit kontor brug for en ekstra hånd med rengøringen og gerne med bæredygtige produkter, så kan du læse mere om vores erhvervsrengøring.
Når der skal gøres rent, skal der foretages en grundig støvsugning, aftørring af støv og vask af gulvet. Derudover bør du også tænke over, hvilke rengøringsmidler du benytter, hvilket bringer os til næste punkt:
Før du kaster dig ud i rengøringen, bør du genoverveje hvilke rengøringsprodukter, der bliver benyttet. Der kan nemlig findes mange skadelige partikler i typiske rengøringsmidler, som blot ender med at bidrage til en dårlig luft og indeklima.
Du bør i stedet bruge rengøringsmidler, der ikke indeholder en masse parfume, duftstoffer, organiske opløsningsmidler eller andre skadelige kemiske stoffer, som kan skade indeklimaet. Rengøringsmidler, der udgiver kemiske dampe, kan også give hovedpine og påvirke både ens trivsel og koncentrationsevne.